Hvordan vælger jeg mine cykellygter?

Uanset om du kører på mountainbike, landevejscykel, rejsecykel eller bycykel, er det vigtigt at have den rigtige belysning på din cykel, uanset om du har brug for den for at blive set eller for at se. Kraft, autonomi, placering og størrelse er alle faktorer, der skal tages i betragtning. Men det er ikke let at finde rundt i de mange produkter og de forskellige måleenheder, som producenterne bruger. Her er, hvad du skal bruge for at vælge det rigtige udstyr.

BELYSNINGENS EGENSKABER

• De forskellige måleenheder : Lux, lumen ;
• De forskellige typer belysning: traditionel pære, halogen, LED;
• Strømforsyningstyper : batterier, genopladelige batterier, dynamo, VAE;
• Belysningsmetoder;
• Installationsmetoder.

ALT OM BELYSNING

DE FORSKELLIGE MÅLEENHEDER

Afhængigt af producenten og produktet kan effekten af et lys udtrykkes i lux eller lumen. Disse to enheder refererer dog ikke til det samme koncept, men supplerer hinanden. Lumen (lm) er en måleenhed, der måler den lysstrøm, som belysningen kan producere i alle retninger. Denne værdi er den samme uanset afstanden til det belyste objekt, og den kan angives for LED'en eller for selve belysningen. I sidstnævnte tilfælde er værdien lavere, fordi lyset mister kraft, når det passerer gennem linsen, men det er den mest ærlige værdi, fordi det er den, der opfattes af det menneskelige øje.

På den anden side er lux (lx) en enhed, der målerbelysningsstyrken på en overflade (en vej, et træ osv.), dvs. mængden af lumen, der modtages pr. kvadratmeter. Denne værdi varierer alt efter afstanden til lyskilden, men også efter linsens kvalitet. I praksis er 1 lux = 1 lumen/m². Lux-værdien måles generelt i en afstand af 1 eller 10 meter.

Vi bør også nævne Candela, som udtrykkerlysintensiteten ved kildens udgang. Men denne enhed bruges mindre og mindre af udstyrsproducenterne.

Hvis dataene kun er angivet i Lux, er det vigtigt at vide, hvilken afstand denne værdi er beregnet på. Det er også interessant at kende lysstrålens diameter, når kilden er 1 eller 10 meter væk, så man kan finde den belysning, der passer bedst til ens behov. For eksempel kan to belysningssystemer vise det samme antal lux på 10 meters afstand, men være forskellige med hensyn til antallet af lumen. I dette tilfælde skaber de ekstra lumen en bredere stråle, der dækker et større område.

300 lumen / 28 lux ved 10 m

500 lumen / 28 lux ved 10 m

Afhængigt af situationen og kravene kan ekstra effekt bruges til at lyse længere, bredere eller begge dele. Formålet med kraftig belysning er at oplyse vejen eller stien over en afstand på mindst 20 meter, men den skal også oplyse kanterne af vejen eller stien for at give et så fuldt og sikkert udsyn som muligt. Udfordringen er at få en bred nok stråle uden at sprede lyset for meget og holde et stærkt lys i det centrale område.

TYPER AF BELYSNING

Der findes tre typer lys:

Den klassiske pære er den mest overkommelige, fordi dens teknologi er den enkleste. Men effekten er ofte begrænset, og belysningen er af dårlig kvalitet.
De findes nu kun i indgangsmodeller.

Halogenpærer kan arbejde ved en højere temperatur end konventionelle pærer, hvilket gør dem mere effektive end standardlamper. Men de bruger meget energi og bliver derfor gradvist erstattet af LED.

LED-pærer er nu standarden. De har en meget længere levetid (omkring 100.000 timer) og kan producere mere lys end halogen- eller standardpærer, samtidig med at de bruger mindre energi.

Hvis pæren leverer strømmen, dannes strålen af linsen eller en reflektor.

Med en konventionel reflektor er der ingen reel kontrol over lyset. Pæren kaster lyset direkte udad, og resultatet er ikke særlig effektivt. Denne type reflektor bruges kun på basisprodukter.

I modsætning til den klassiske reflektor giver linsen mulighed for at kontrollere lyset og skabe en smuk graduering eller tværtimod et meget lyst centralt punkt, afhængigt af belysningsformålet.

Endelig er det muligt at bruge en moderne reflektor, hvor LED'en er placeret vandret og peger direkte mod spejlet. Dette giver maksimal kontrol over strålen eller endda mulighed for at skabe flere stråler fra en enkelt pære.

Type af strømforsyning

Batteridrevne lygter (genopladelige eller ej, afhængigt af modellen) er en enkel og økonomisk løsning. Selv om de er kompakte og lette, betyder deres begrænsede rækkevidde og manglende opladningsindikator, at brugerne skal være meget forsigtige med ikke at løbe tør for lys midt på turen. Desuden har disse lygter ofte begrænset effekt på grund af deres begrænsede autonomi. De bør derfor reserveres til lejlighedsvis brug på korte ture, helst i godt oplyste områder.

Lygter med genopladelige batterier, som regel via USB, har en meget længere levetid og/eller kan drive et kraftigere lys. De har den fordel, at de kan oplades hurtigt og nemt (f.eks. på kontoret ved hjælp af et enkelt USB-kabel). Det skal bemærkes, at for de mest kraftfulde modeller kan batteriet være eksternt. Det er tungere og mere omfangsrigt, men det kan forskydes (ramme, rygsæk) for at opretholde en god vægtfordeling, især for hjelmlygter.

Dynamolygterne har ikke længere meget til fælles med dem, der blev brugt tidligere. Rullenavet på baghjulet er ved at forsvinde, da det har den ulempe, at det skaber friktion, der bremser cyklen og kun giver svag belysning ved lave hastigheder eller endda går ud, når cyklisten ikke længere bevæger sig fremad. Dynamoen sidder nu i stigende grad i fornavet og er koblet til en kondensator, så lyset kan forblive tændt, selv når cyklen står stille. Denne løsning findes især på by- og rejsecykler.

Endelig har de fleste elektriske bycykler særlige EAB-lygter. De får deres energi fra cyklens batteri. Ud over at fungere kontinuerligt - dvs. selv når cyklen står stille - har disse lygter den fordel, at de ikke kun tilpasser sig de omgivende lysforhold, så de er effektive dag og nat, men også cyklistens hastighed. Nogle er endda forbundet med bremsegrebene for at advare om opbremsning. I alle tilfælde skal du sikre dig, at de er kompatible med dit motoriseringssystem.

Det skal bemærkes, at mens batteridrevne lygter er aftagelige, er dynamolygter og EAB-lygter generelt fastgjort direkte på cyklen.

LYSTILSTANDE

Der findes et stigende antal lygteindstillinger, som kan tilpasses enhver situation: om du vil ses eller ej, om du kører i et godt oplyst byområde eller i en skov, om dagen (for at tiltrække andre trafikanters opmærksomhed) eller om natten...

Generelt set er faste tilstande bedre til at se, mens blinkende tilstande er mindre lysstærke, men bedre til at tiltrække andre køretøjers opmærksomhed. De bruger også mindre energi, hvilket sikrer, at din belysning holder længere. Når du vælger din belysning, skal du nøje overveje de forskellige tilstande og frem for alt den effekt og rækkevidde, der er forbundet med hver tilstand. Der er ingen grund til at vælge en lygte med mange muligheder, hvis du f.eks. kun kører korte strækninger i byområder.

Der findes også cykellygter med radar. Disse topmodeller kan kobles til GPS-cykelcomputere og på den måde tilpasse sig trafikken. Lysstrålens intensitet varierer alt efter cyklens hastighed, andre køretøjer og det omgivende lys. Lygten lyser mere eller mindre kraftigt, når du sænker farten eller parkerer.

HVOR OG HVORDAN SKAL JEG MONTERE MINE LYGTER?

Først og fremmest er det her, hvad reglerne siger om signalering for cykler:

• Mindst 1 gul/hvid lygte og 1 hvid refleks foran;
• Mindst 1 rød lygte og 1 rød refleks bagpå. Belysningsvinklen skal være mindst 120°;
• Mindst 1 orange refleks på hver pedal og på siderne (eger eller dæk).

Færdselsloven specificerer ikke lysstyrken eller strømforsyningen.

For det andet, fra et praktisk synspunkt, er små lygter normalt monteret med en silikonekrave, som gør dem nemme at sætte på og tage af, og som passer til de fleste cykler.
Større og kraftigere lygter skal normalt monteres med en krave, som regel uden brug af værktøj.
Afhængigt af sagen leveres lygterne med et eller flere fastgørelsessystemer med adaptere, der enten leveres som standard eller fås som ekstraudstyr.

Afhængigt af anvendelsen kan baglygterne monteres på sadelpinden (det mest almindelige), sadelpinde, bagagebærer, skærme, rygsække eller sadeltasker, der er udstyret med en løkke.

Foran er det mest almindeligt at montere aftagelige lygter på styret, mens dynamolygter og ECV'er som regel monteres på forgaflen. Det er også muligt at montere nogle lygter på hjelmen, så lysstrålen kan rettes derhen, hvor du kigger, hvilket er ideelt til snoede ruter. Den bedste løsning er at kombinere lygter på hjelmen, som giver det fjerneste lyspunkt, med lygter på styret, som giver den bredest mulige lysstråle.

HVILKEN BELYSNING SKAL JEG BRUGE?

I byen, hvis du kun kører på veloplyste veje, er et enkelt sæt lygter med en fast og en blinkende tilstand og 5 til 10 lumen bagpå og 20 til 30 lumen foran helt passende.
Hvis du kun bruger din cykel lejlighedsvis, er batteridrevne lygter gode nok. Hvis du bruger din cykel dagligt (vélotaf) og/eller over lange afstande, skal du naturligvis vælge lygter med genopladelige batterier, helst via USB.
Hvis din rute omfatter mindre oplyste strækninger (ture i forstæder), vil en baglygte på omkring 20 til 50 lumen og en forlygte på mellem 30 og 200 lumen med forskellige faste og blinkende tilstande sikre optimal sikkerhed og god belysning af vejen.
Hvis du parkerer din cykel på gaden, skal du under alle omstændigheder foretrække lygter, der er lette at tage af, og tage dem med dig, når du har låst din cykel fast. Cykellygter er ofte tyvenes bytte.

På landevejscykler skal du vælge en kraftig baglygte, så bilisterne kan se dig på lang afstand og har tid til at forudse dig, især på veje med en hastighedsgrænse på 80 km/t. Mindst 100 lumen sikrer synlighed på flere hundrede meters afstand.

Foran er en lygte på 200 til 800 lumen med en hovedstråle, der lyser langt væk (mindst 100 meter), og en sekundær stråle, der oplyser siderne, en sikker og effektiv løsning. Du kan finde modeller med op til 1.500 lumen, hvis du ønsker total komfort. I så fald skal du sørge for at placere lygten korrekt, så du ikke blænder andre trafikanter, der kommer i den modsatte retning.

Til mountainbiking anbefaler vi en kraftigere forlygte, da det er vigtigt at kunne se så langt og bredt som muligt for at kunne forudse vejbanen så godt som muligt. 500 lumen er minimum, men du vil føle dig rigtig godt tilpas med 1.000 lumen, og de kraftigste modeller har 2.000 lumen. Ideelt set skal du kombinere en lygte på styret og en lygte på hjelmen for at sikre det bredest mulige synsfelt.

Bagpå vil en lygte på 10 til 50 lumen være tilstrækkelig i de fleste tilfælde, hvis du kun kører på veje, der er lukket for trafik.